Mawenzi TRC Mwereni P/S Hos Sabuni Hos Ringo Ringos bananmark Fra Moshis historie Til Moshi forside Til Forside

Moshi er en gammel jernbaneby. Endnu står skiltet og viser, at vi er i Moshi og at vi er i 810 m højde over havet. Det betyder, at det er varmere end nabobyen Arusha, der ligger nogle få 100 meter højere. Jernbanen bruges ikke så meget mere, fordi landevejene er blevet renoveret, og busser kan køre til Dar es Salaam meget hurtigere end toget. Jernbanen bruges mest til gods. Der er ikke fordi skinnerne er nedslidte, som jeg troede. Vi så at nogle steder var skinnerne udskiftet. Der går skinner til Dar es Salaam, Mombassa i Kenya og Nairobi og videre til Kampala i Uganda. Der er også en linje til Arusha.

Der er mange måder at sætte en frisure på. Denne har taaget lang tid. Måske har arbejdet været delt over flere dage. Mange af frisurerne har navne. Hvis eget hår ikke kan klare det kan man flette kunstik hår med ind i fletningerne. Damen her har måske været til et bryllup. Kjolen er lokalt lavet, og ofte kommer der mange til et bryllup, og så er de grupper der har samme relation til brudeparet i samme farve kjoler. Eksemplevis kan alle kollegaer møde i røde kjoler og kusiner i gule.

New Castle Hotel fra gården. Vi havde 4. etage til højre. Hotellet bruges ikke af så mange turister, men mest af tanzanianere på rejse. Vi har boet der mange gange og føler os meget velkomne og passet på. Det er ikke al tid at al ting virker, men prisen er hellerikke så høj. 10$ for et dobbelt værelse med bad og morgenmad. Rent sengetøj hver dag. Der er en aflåst gårdsplads, så man kan parkere sin bil rimeligt sikkert. Foto af Katrine Nyenstad

Oversigt over besøget i Moshi juli 2005

Lørdag den 2. juli. Vi ankom til Moshi og blev venligt modtaget på New Castle Hotel.

Søndag 3. juli. Besøge lokal bar med lokal øl. Familien Sabuni og Omari.

Mandag 4. juli. Nogle af os skulle møde skoledirektøren og officialt hilses velkommen. Om Chagga-folket Teachers Resource Center. Se historiske steder i byen. Frokost. Se historiske steder i Old Moshi.

Tirsdag 5. juli. Moshi: Om undervisning i Tanzania. Besøge Mwereni skole og afd. for blinde. Besøge familien Ringo.

Onsdag 6. juli. Moshi: Ingen program.

Torsdag 7. juli. Moshi: Lære at lave tanznianske pandekager, chapati.

Fredag 8. juli. Moshi: Besøge christent center med biogas, kvæg og Montessory Skole. Besøge hospitalets afdeling for fysioterapi.

Lørdag 9. juli. Formiddag: Bus Moshi- Mwanga-Usangi. Besøge Mwanga Teachers Ressource Centre, derefter til toppen af Pare bjergene. Rundtur i Usangi, som er en frodig landsby, hvorfra man kan se både til Kenya og langt ud over Masaisletten i Tanzania. Besøge privat familie og skole.

Søndag 10. juli. Bus Usangi-Morogoro

Lidt om Moshi

Moshi er en lille hygelig provinsby ved foden af Kilimanjaro. Man kan ret hurtigt lære at orientere sig i byen, og derfor er den god at blive i et par dage. Man kanbruge den som udgangspunkt for en tur til toppen af Kilimanjaro, men vi blev der for at komme lidt ind på det loakle liv og lære om skolevæsenet. Vi lærte også om Moshis historie ved at tage rundt og se på resterne fra den tyske kolonitid og tiden lige før, hvor tyske misionærer døbte de første mennesker her.

Vi har boet her i godt to år, mens vi arbejdede på kursuscentret for lærerne i Moshi. Vi blev så glade for stedet og mennesker her at vi ofte besøger stedet.

Byen er hovedby for Chagga folket, som bor i dalene på Kilimanjaros skråninger. Chagga folket har ry for at være gode handelsfolk og de lægger vægt på at få deres bør godt uddannet.

Moshi er hovedby for kaffehandelen. Når byens kafferesteri kører og vinden er rigtigt kan man dufte kaffen over store dele af byen.

Nabo folkene er Para folket mod øst og masai folket bor ude på sletten.

Mod syd bor Meru folket og med vest er det også Masaifolket der dominerer. Mod nord i Kenya er det Wakamba folket. Kilimanjaro er det højeste bjerg i Afrika med knap 6000 m. Det kan bestiges på 5-6 dage og det er en stor oplevels og hårdt.

Når man bliver nogle dage i samme by begynder man at kende folk eller er det omvendt. Drengen tilhøjre lærte os hurtigt at kende for han fandt ud af at vi ville købe smykker. Han var ikke meget dyrere end andre, men han havde bedre handevner end mange. Han havde en charme så det var svært at sige nej til hans tilbud. Han havde mistet det meste af sin familie og boede ved sin onkel. Jeg spurgte hvilken skole han havde gået på og jeg kendte skoleinspectøren der, så jeg bad ham hilse ham fra mig. Næste dag kunne han hilse tilbage, og jeg var glad for at vide at min ven havde fået en hilsen. Jeg vidste så også at alt hvad han sagde ikke var ren reklame. Det viste sig at han var mellemhandler for andre, og han fik ikke så meget ud af sine evner som vi håbede på.

Katrines bagage nåede ikke frem før vi var hjemme i Danamrk igen. Så var der en fin anledning til at få syet tøj af de flotte bomuldsstoffer man kan købe både på gaden og på markedet. Der er flere fine bomulds­spinnerier i Tanzania. Katrine betalte 60 kr for syning af 2 nededele. Når arbejdet er færdigt skal det styges, og man kan lige se strygejernet neders til højre. Der er ikke arbejde til alle, og det kan godt blive kedeligt at vente på en ny kunde. Foto Katrine.

Selvom Moshi ikke er en stor by fik vi brug for transport mange gange, og da var denne bil taget ud af rute og lejet til os. Hvis man er på egen hånd, kan man klare sig med disse biler, der kører i faste ruter rundt i byen og i den nærmeste omegn. Systemet er bygget op som Londons undergrund med farvede linjer. Så hver rute har en farve på siden af bilen. Respect kører på grøn rute, og foran kan man se at bilen vender ved KCMC, der er det store hospital i den nordvestlige udkant af byen. Den anden endestation er SIDO. Foto Katrine.

Aftenstemning fra taget af Newcastle Hotel. Om dagen er Kilimanjaro ofte dækket af skyer, men ved aftenstid bliver man overvældet af dette syn. Gaden kaldes oftest Dobble road, men hedder......... Her er de største forretninger placeret og flere hoteller. Mange af de store butikker bestyres af inderfamilier. Bygningerne blev nationaliseret under Ujamaa politkken, og er ikke i alle tilfælde kommet tilbage på de oprindelige ejeres hænder endnu. Foto from 2001 by AB

kort