Bananer

Der findes mange slags bananer. Nogle små søde, nogle store tykke røde, nogle der er grønne når de er modne, og så findes der forskellige slags bananer, der skal koges lige som vores kartofler. Nogle koger let ud og andre er mere faste, når de er kogt.

I nogle områder spises kogebananer, som vi spiser kartofler. I Tanzania er området om Kilimanjaro og vest for Victoriasøen kendt for kogebananer.

Der findes også en slags bananer, der bruges til at lave en slags øl på. Hertil skal også bruges finger-millet.

Blik-ting.

Der laves mange ting ud af gammelt blik fra dåser og lignende. Her er vist nogle få eksempler. De små smarte petroleumslamper, petroleumsøse og en fejebakke. For tiden er små kufferter lavet af genbrugsblik den store dille i Danmark. De kan købes i Århus, København og Odense.

Grillspyd.

På nogle af de små spisesteder er det meget populært at få et spyd med grillet kød. Grillen er et trækulskomfur, en jiko, måske er den større. Det bedste kød er leveren og andet indmad.

Gryder. Sufuria.

Aluminiumsgryder som disse findes i mange størrelser. De er afløser for lergryder. Hvis man skal have en rigtig god ret mad er lergryder bedst. De giver den fineste smag. Gryderne bliver brugt til at koge og brune løg og kødstykker i. Efter maden bliver de også brugt som opvaskebalje.

Mange familier har dog forskellige plastik-varer.

De billige aluminiumsgryder som her findes i sæt hvor de passer inden i hinanden.

Hvis de bliver sorte af trækullene bliver de ofte vasket af med en håndfuld fint sand, lidt sæbe og vand. Nogle gange bruges også ståluld. De bliver gjort fint rene hver gang, de har været brugt, ellers bliver de alt for svære at gøre rene.

I Tanzania findes også en fabrik, der laver tykbundede aluminiumsgryder, som vi kender.

Grydeske.

De fleste familier er store. Enten er der mange børn eller flere generationer der bor sammen. Derfor er mange husholdningsgenstande store. Den store ske passer til en stor husholdning. Til den stive majsgrød er det nødvendigt at have en stærk ske. Det kan også være den bruges til kødstuvningen.

Græs- hugger.

Dette er et farligt redskab. Det bruges til at slå græs med. Vi ville bruge en græsslåmaskine. Vejkanter, pladser i byerne, græsplæner og lignende slås med den.

Den svinges fra side til side i store sving. Det yderste lille ombøjede led skal så være ret skarpt slebet på begge sider.

Hakke. Jembe.

Den største del af Afrikas landbrugsjord hakkes med en hakke der ser således ud. Mange steder vinder traktorer frem. Andre steder bruges oksetrukne redskaber.

En hakke slides op på to - tre år. Skaftet kan bruges i flere år.

En slidt hakke bruges af børnene, og en meget slidt til helt så børn.

En slidt hakke kan også bruges til at luge med mellem grøntsager, der står tæt.

Traditionelt var der grupper af store drenge, der gik rundt og hakkede markerne. Når disse grupper gik i markerne hakkede de ofte i takt til en forsanger, og resten fulgte sangen i et omkvæd eller på anden vis.

Betalingen kunne ofte være i form af mad og en tønde lokalt øl, lavet på den lokale kornsort eller lignende. Det betød ikke så meget at betalingen ikke var så stor. Når alle fik hjælp på denne måde er der jo heller ingen der bliver snydt. Når traktoren bruges går drengegrupperne i opløsning.

I perioder, hvor der ikke skal hakkes, kunne disse drengegrupper så danne dansegrupper. Dansegrupperne konkurrerer mod hinanden.

Der er store forskelle mellem de forskellige egne af landet. Tit er det også kvinderne, der udgør grupper der hakker.

Hakkeskafterne skal passes til. Skal de bruges af elever, er det en god ide at slå et lille søm i lige ved hakkebladet, således at hakkebladet ikke falder ned på fingrene på uøvede. Man kunne også save det ene blad over så det lignede en nedslidt hakke. Derved er hakken nemmere at bruge for mindre børn.

Der bruges en speciel hakke til at hakke den gamle bananstub væk med. En lille bananplante vokser op og sætter en klase bananer på et år. Så går den ud og stubben skal hakkes væk. Når klasen høstes så hukkes stammen om og bruges til foder for køerne.

Den lille hakke er til at luge med mellem planterne og blomsterne i blomsterbedet foran huset.

Kande.

Plastikkande lavet i Tanzania.

Denne udgave er meget almindelig på de små spisesteder på bordene. Der serveres altid ofte drikkevand til maden. Det kan være juice af forskellige frugter. Der kan være isterninger i. Kanden kan også bruges til banan-øl.

Når maden serveres SKAL man vaske hænder. Det gøres ofte ved bordet. En stor pige eller moderen går rundt med en kande vand, og en vaskebalje. På låget af kanden, kan der ligge et lille stykke sæbe. Pigen hælder først lidt vand over gæstens hænder. Vandet løber ned i baljen, og så tages lidt sæbe på, og gæsten gnider hænderne. Så skylles efter med mere vand. Et lille håndklæde kan hænge over den ene arm, således at gæsten kan tørre hænderne igen.

Renlighed opfattes anderledes end vi gør i Danmark. Venstre hånd er meget uren. Den bruges ved toiletbesøg. Den venstre hånd kan således under ingen omstændigheder bruges til maden. Man spiser således altid med højre. Ofte bruger man ikke bestik. Man spiser majsgrød med fingrene.

Når man giver hånd, er det altid højre der bruges.

Kanga.

I 1800-tallet begyndte man på Zanzibar at sælge krydder-nilliker til udlandet. I bytte fik man blandt andet stof fra Indonesien og England. På disse klædestykker trykte man afrikanske mønstre og senere swahili ordsprog. Arabiske handelsfolk brugte bl. a. disse klædestykker som betalingsmiddel, når de handlede med afrikanerne. Men fra 50erne laver Tanzania selv deres klædestykker - kangaer. Det er en eksportvare. Med den større åbenhed til verdensmarkedet er flere tanzaniske fabrikker lukket og flere udenlandske kangaer ses i butikkerne.

En kanga er for kvinder. Der findes andre stoffer som bruges af mænd i visse områder. Der hører to kangaer sammen. Den ene bruges til at have om som en slå-om-nederdel. Den anden kan man have om overkroppen eller til at bære et barn i på ryggen.

Kanga betyder perlehøne, som er plettet og skræpper op. Den findes tit i flokke i det vilde høje græs.

Læs mere om kangaer i den lille bog i litteraturlisten.

Klokke.

Førerdyret i en flok geder eller får kan have en klokke om halsen. Det er så nemmere for hyrdedrengen at holde øje med hvor får og geder går hen. Man er nød til at passe godt på gederne, da de æder stort set alt hvad de kan komme i nærheden af. Miljø-folk siger at geder er det værste skadedyr i Afrika. Det er dog også svært at undvære disse nøjsomme dyr der giver noget godt kød og visse arter giver fin mælk, der for mange er sundere end komælk.

Knive.

Kniven er lavet af genbrugsmaterialer. Hvis jernet, den er lavet af, er godt, kan man have en meget fin kniv, som kan bruges til mange ting.

Kniven kan bruges til at skrælle kartofler eller grøntsager med.

Den lille kniv er smedet ud i et stykke af en lokal smed. Han har sikkert siddet ved et lille bål, med en blæsebælg lavet af maven fra en ged. På den måde kan jernet blive varmt nok til at blive banket ud til den rigtige form.

Den lille kniv er specielt beregnet til at skrælle kogebananer med.

Stor kniv. Panga

Hver morgen eller eftermiddag er der drenge eller piger der må gå efter brænde. Det er også tit kvinderne der går efter brænde. I byerne køber man brænde på markedet. Eller trækul. Denne store kniv er et arbejdsredskab og ikke et våben. Alle lærer at bruge den. Også til ting hvor vi ville bruge en mindre kniv. En panga bliver også brugt, når man skal rydde nyt land til en ny mark. Så skal buske hukke om.

Kop.

Skole-eleverne skal selv medbringe en kop eller et krus, så det kan de vel også her. Eller man kan bruge fra skolekøkkenet.

Kost. Fagio

Hver morgen fejes pladsen uden for huset. Det er ofte børnenes daglige første opgave. På den måde kan man holde øje med slanger og giftige insekter. I fejet jord er der ikke noget skjulested for slanger og insekter. Deres spor vil også ses tydeligt i det nyfejede sand. Der er forskellige koste til indenfor og udenfor. Den lille kost er mest til brug indenfor. Den der bruges kan være lavet af et bundt kviste, der er sat på et skaft.

I skolerne bliver skolegården også fejet dagligt. Stier og lignende skal også fejes. Skoleklasserne skal have vasket gulv af andre elever, inden undervisningen kan begynde.

Kurv.

Den flade kurv bruges til at rense ris, majs og lignende med. Man ryster kurven i små hop med den ene side således at småsten og skalller og korn ligger hver for sig, og med et større hop smides skidtet fra og kornene bliver. Der skal øvelse til.

Der bliver flettet mange forskellige kurve i Tanzania. Hver egn har sit type kurv. Kurvenes flettemåde og udseende afhænger af de græsarter der findes på egnen.

Den store kurv kan dog findes overalt. Den bruges på indkøb og når man rejser, til opbevaring af korn, til mel fra møllen osv.

Morter med støder.

Morteren findes i forskellige størrelser. Denne størrelse kan bruges til krydderier. De store mortere kan være over en meter høje. Så er de til at male mel på.

Mel

Det kan være forskellig slags mel. Den mest almindelige er majs. En anden meget brugt sort er millet, det vi herhjemme kalder fuglefrø. Der findes forskellige lignende kornsorter. En af disse sorter ligner majs til forveksling indtil frøene kommer. Majs kræver ofte op til 100 dage med regelmæssig regn. Her er det to processer der skal laves. Der skal både fjernes skaller og kornet skal stødes til mel.

Ved dyrkningen af millet sorterne, er man ikke så afhængig af en stabil regneperiode, som ved majs.

Endnu mere hårdfør er rodfrugten casava. Den kan stå i jorden i flere år og vokse, eller den kan høstes tidligere. Den kan tåle hel udtørring. Det er derfor en god reserveafgrøde at have i marken. Man kan så høste den når der er tørke-år, og andre afgrøder slår fejl.

Tørret skrællet casava-rod stødes også til mel i en morter.

Melet bruges til at lave den mest almindelige spise i store dele af Afrika. I Tanzania kaldes denne stive grød for ugali. Ugali er lavet stort set af mel og vand, kogt og rørt så længe at den bliver skinnende.

Denne grød svarer til vores kartofler. Den spises næsten lige så tit, som vi spiser kartofler.

En anden ret er uji, som er en tynd grød lavet af mel, men kogt med mælk. Den falder bedre i dansk smag. Man kan servere den med kanelsukker på. Så kan kanelbark stødes i morteren og sigte si sigten.

Lampe

Olielampen er fast i alle hjem. Det er ikke mange huse hvor der er strøm. Så må man klare sig med petroleumslamper. Den billigste er lavet af en gammel blikdåse. Vægen kan laves af optrævlet bomuldsstof. Vægen skal ikke stikke op over kanten af det lille rør, måske en halv millimeter over kanten. Husk der må ikke hældes benzin eller sprit i petroleumslamper. Kun petroleum eller lampeolie.

Hvis man har brug for mere lys køber man en rigtig petroleumslampe, eller en petromax, der skal pumpes op og giver lys som en gaslygte.

Husk at tømme lampen helt inden den lægges tilbage i kassen. Put den i en plastpose, så ikke alt kommer til at lugte af petroleum.

Pande.

Den er lavet af genbrugsmaterialer. Mange ting laves af genbrugsmaterialer. Den kan bruges til at stege chapati på. I tanzanisk køkken bruger man ikke så meget en pande. De fleste opskrifter er til gryder. Det er fordi lergryden var den oprindelige. Chapati er også oprindelig indisk mad.

Panga.

Stor kniv.

Hver morgen eller eftermiddag er der drenge eller piger der må gå efter brænde. Det er også tit kvinderne der går efter brænde. I byerne køber man brænde på markedet. Eller trækul. Denne store kniv er et arbejdsredskab og ikke et våben. Alle lærer at bruge den. Også til ting hvor vi ville bruge en mindre kniv. En panga bliver også brugt, når man skal rydde nyt land til en ny mark. Så skal buske hukke om.

Pigekjole.

I Tanzania har alle skoleelever uniformer på i skolen. Det var europæerne, der indførte skoleuniformerne. Man bruger dem stadig. På den måde kan man ikke så nemt klæde sig finere end andre. I de første 7 klasser er nederdelens farve altid blå, men den kan godt være anderledes i secondary school. Da har hver skole ofte sin egen farve. Skjorten er altid hvid.

Spand.

I Tanzania kan alle pigerne bære en spand vand på hovedet. Denne spand kan rumme 20 liter, som mange piger selv kan sætte på hovedet. Jeg har hjulpet en ældre dame med at løfte den op på hovedet, hvorefter hun gik ca. en kilometer hjem.

Spanden er lavet i Tanzania.

Svamp.

Det er et frugthylster, hvor frø og bløddele er væk. De bruges til at skrubbe sig ren med. Den afgiver lidt sæbe, som findes naturligt i den.

Segl.

Den her er fra Kina. Den bruges til at skære græs med. Mange køer kommer ikke ud på marken, men fodres i stalden. Så skal der skæres meget græs eller bananblade og bananstammer. Seglet bruges også til at høste finger-millet med. Finger-millet er en vigtig del af hjemmelavet øl ved Kilimanjaro. Andre små kornsorter høstes også med segl, mens majs og hirse håndplukkes. På de store landbrug med hvede og malt-byg bruges mejetærskere.

Sæbe.

Stangsæbe laves oprindeligt af bomuldsfrø-olie, men nu er det lavet af teknisk fedt fra Danmark givet som ulandshjælp. Sæben er drøj og bruges til meget forskelligt. Bøde tøjvask, rengøring, opvask og kroppen.

Sæk.

Der dyrkes meget sisal i Tanzania. Engang var det 60 % af alt sisal i verden. Nu har reb, snor og andet lavet af olie mindsket betydningen af sisal. Der laves dog stadig meget af sisal. De første planter blev smuglet ind i Tanzania. Det er en meget spændende historie. Sisalmarkerne er store og kan høstes i ca. 10 år inden de skal nyplantes. Det er et grimt arbejde for de mennesker der skal gå i sisalmarkerne og skære bladene af planterne.

Tallerken. Sahani.

Der findes mange forskellige billige plastiktallerkner i handelen. De kan være lavet i Tanzania eller importeret. Der findes også moderne fine tallerkner af ler. Der er ingen tallerkner i kassen, da man kan bruge skolens eller eleverne selv kan tage med. Det skal skolebørnene ofte i primary schools.

De fleste skoler laver et måltid varmt mad, som spises klokken tolv. Ofte består den af en blanding af ugali og brune bønner. Det er en meget nærende kombination af proteiner. Lidt grønt spinat kaldet mchicha, kan gøre menuen ernæringsmæssigt bedre end danske skoleelevers madpakker. Eleverne skal selv medbringe en lille plastikskål og en ske og eventuelt et krus.

Træskålene

De er fra området ved Kilimanjaro. Det er tallerkner.

Trækulskomfur. Jiko.

Et komfur som dette var for få år siden det mest almindelige. Mere velstående havde måske råd til et gaskomfur eller elkomfur. Der er nu flere, der har råd til el og gas, men samtidig er der flere, der ikke har råd til at købe trækul. Det er heller ikke så godt at bruge trækul. Fremstillingen af trækul foregår i en mile. Frisk træ dækkes af jord og græstørv. Der sættes ild til og ved at regulere lufthullerne i toppen og rundt ved bunden og til sidst lukke helt til bliver der dannet trækul. Fremstillingen af trækullene bruger således en masse energi der kunne være brugt til at lave med. Til at lave mad over trækul bruges således flere træer end med almindeligt brænde. Det går ud over skovene. Der bruges nu mest et trækulskomfur der er foret med en lervæg, som udnytter trækullene bedre.

Mere fattige mennesker og alle de mennesker, der er nød til at spare på alt, hvad der kan spares laver mad over bål. Her er tre sten komfuret i køkkenet.

Trækulskomfuret har den store fordel at det ikke oser og ryger når det først er godt i gang. Man kan således tænde op udenfor og derefter tage trækulskomfuret med ind.

Trækulskomfuret tændes lettest op ved at lave et lille bål af tørre grene, og så hælde trækul over. Man kan også bruge en stor konservesdåse hvor både bund og låg er væk. Den fyldes med trækul og der hældes lidt petroleum ovenpå. Husk benzin er farligt. Når der er godt ild i kullene løftes forsigtigt dåsen op således at kullene falder ned i komfuret.

Den lille låge regulerer hvor kraftigt ilden skal være. Man kan desuden dreje komfuret op i vinden, og derved øge temperaturen.

Skal komfuret bruges flere gange lader man bare asken være. Den isolerer nedad. Tøm asken ud inden den puttes tilbage i en sort affaldssæk og sættes ned i kassen.

Øse.

Den her viste er lavet af en kokosnød og en tynd pind. Den kan kun holde til at øse vand op med. Ofte står der en spand vand et sted i huset eller det er en lerkrukke, som samtidig køler vandet.

I spanden kan der være en øse så man nemt kan få sig et glas vand.